25 nye virksomhedskonsulenter certificeret

December 16, 2010  |  Nyt om Væksthjulet

Den 16. December 2010 trodsede 25 virksomhedskonsulenter fra Lokal Erhvervsservice og Væksthusene sne og blæst og troppede op på Growth Companys kontor på Amager for at deltage i et to-dages certificeringskursus. Med David Madié ved roret blev deltagerne trænet i VækstHjulets redskaber, gennem både oplæg, gruppearbejde og diskussioner. De 25 virksomhedskonsulenter slutter sig til gruppen af 250 konsulenter fra både Europa og USA, der er certificerede i VækstHjulet.